Brug for hjælp?

Inkassoadvokat der hjælper ved inkassosager

Har du brug for en dygtig og erfaren inkassoadvokat i Jylland? Så kan du med fordel kontakte Advokathuset Bliddal.​

Hvad er inkasso?

Kort og godt handler inkasso om at inddrive beløb, som ikke er blevet betalt til tiden. Skyldner må ikke være i tvivl om, at beløbet skal betales. Det vil sige, at der skal være sendt en faktura eller være indgået en skriftlig aftale om erkendelse af det skyldige beløb.

Såfremt skyldneren ikke er enig med dig i, at beløbet skal betales, så er der tale om, at der er en tvist i sagen. Sådanne sager falder uden for reglerne om inkasso og vil i stedet for blive behandlet hos civilretten.

Hvorfor er det vigtigt med en hurtig rykkerprocedure?

​For at få en god forretning skal der penge i kassen og helst så hurtigt som muligt.

Giver du dine kunder kredit, så vær hurtigt ude, hvis kunderne ikke betaler inden for den aftalte tid. På denne måde minimerer du risikoen for at tabe dine penge. Endvidere kan du risikere at tabe dit krav mod kunden, hvis du forholder dig passiv.

Dit krav forældes som udgangspunkt 3 år efter arbejdets udførelse.​

Hvad skal du konkret gøre?

Når du har udført arbejde for en kunde, skal du sende en faktura, hvor du anfører dine betalingsbetingelser. Betaler kunden ikke til tiden, skal du så hurtigt som muligt gøre følgende:

1.​ Send kunden en 1. rykkerskrivelse, f.eks. senest 1 uge efter, at regningen skulle være betalt. Du må lægge et momsfrit rykkergebyr på
​     100 kr. oveni dit tilgodehavende. Meddel at dit tilgodehavende med renter og rykkergebyr skal indbetales indenfor 10 dage.

Du sende op til 3 rykkerskrivelser med minimum 10 dage imellem. Du må pålægge et rykkergebyr på 100 kr. på hver rykkerskrivelse (det vil sige maksimalt 300 kr. i rykkergebyrer i alt).

Betaler kunden fortsat ikke efter 3. rykker, kan du advare din kunde om inkasso. Du må i denne skrivelse opkræve et inkassogebyr på 100 kr.

Dit inkassobrev skal have følgende ordlyd:
”Beløbet bedes indbetalt til mit kontor senest 10 dage fra dato. I modsat fald vil min klients tilgodehavende blive overgivet til inkasso, og der vil påløbe sagen yderligere omkostninger.”

Hvis din kunde fortsat ikke betaler, sender du sagen til os sammen med dokumentation for dit krav (kopi af faktura og de af dig udsendte rykkere).

Hvis din kunde har haft indsigelser mod dit krav, skal du fortælle os det, så vi sammen kan drøfte om sagen skal sendes direkte i civilretten i stedet for til inkasso først. 

Hvad gør vi, når vi har modtaget sagen?

1.​ Vi tjekker, at din faktura tydeligt beskriver, hvad dit tilgodehavende består af

2.​ Vi tjekker, at dit inkassobrev opfylder de 3 betingelser

3.​ Vi tjekker, hvilke renter du er berettiget til, og vi opkræver minimum renter svarende til procesrenten fra forfaldsdagen i
​     overensstemmelse med rentelovens bestemmelser

4.​ Hvis skyldner ikke har gjort indsigelser mod dit tilgodehavende, vil vi sende skyldner en inkassoskrivelse. Vi pålægger skyldner
​     inkassoomkostninger svarende til gældende takster.

I almindelige sager vil dette beløb dække dine omkostninger ved vort arbejde med at inddrive dit tilgodehavende hos skyldner. Vi giver skyldner en frist på 10 dage til betaling af beløbet.

5.​ Er dit tilgodehavende hos skyldner under 100.000 kr., kan vi sende sagen direkte i fogedretten. 

Hvad koster det?

Vi pålægger skyldner inkassoomkostninger svarende til gældende takster. I almindelige sager vil dette beløb dække dine omkostninger ved vort arbejde med at inddrive dit tilgodehavende hos skyldner.

Tjekliste for inkasso

1.  Har du styr på skyldner? Navn, kontaktperson, adresse, telefon nr., m.m.?

2.  Er specificeret faktura sendt til skyldner?

3.  Har du rykket skyldner? Max. 3 gange med 10 dages mellemrum og pålagt et gebyr på 100 kr. hver gang?

4.  Har du sendt inkassobrev, som opfylder følgende:

      a.  Advarsel om inkasso ved advokat

      b.  Betalingsfrist inden 10 dage og ellers vil sagen blive sendt til inkasso

      c.  Oplysning om, at der vil påløbe flere omkostninger ved sagens overdragelse til inkasso

5.  Har skyldner gjort indsigelser mod kravet?

6.  Husk at vedlægge faktura, rykkerskrivelser og inkassoskrivelse, når du sender sagen til inkasso hos os.

Vi samarbejder med RKI​

Vi samarbejder med RKI i behandlingen af inkassosager. Vi oplever, at dette samarbejde giver gode resultater, og at indberetningen til RKI gør, at skyldnerne koncentrerer sig om at betale de kreditorer, som har indberettet til RKI før andre kreditorer.​

Kontakt os hvis du skal bruge en inkassoadvokat​

Har du brug for en inkassoadvokat, der kan hjælpe dig med din inkassosag, er du meget velkommen til at kontakte advokat Michael Jørgensen. Du kan med fordel ringe til os på telefon 97 17 22 44, men du kan også skrive til vores e-mail paulex@paulex.dk eller udfylde kontaktformularen her på siden. ​Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. ​​

Vil du vide mere om inkasso, kan du downloade vores pjece om inkasso her.​

Din sag - vores sag

Kontaktoplysninger

Advokathuset Bliddal

CVR-/ApS-nr.: 29916462

Bredgade 20, 6920 Videbæk

Telefon: 97 17 22 44

E-mail: paulex@paulex.dk

Sikker mail: sikkermail@paulex.dk  

facebook-app-symbol-hvid   linkedin   instagram​​

TRUSTPILOT

Kontakt os

​Udfyld formularen herunder og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Vi bestræber os på at svare alle henvendelser hurtigst muligt og senest indenfor 24 timer i hverdagene. Hvis din henvendelse haster kan du ringe på 97 17 22 44.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt