Finanskrisen i 2008 og derefter gjorde, at mange fik øje på muligheden for at oprette et sælgerpantebrev. Problemet er stadig, at det er blevet vanskeligere for køberne at låne penge til at købe hus, specielt hvis ejendommen ikke ligger i en ”center-by”.
Bankerne og kreditforeningerne er blevet mere forsigtige, og kravene til likviditeten i familierne er blevet langt større, end de har været tidligere. Det betyder, at en familie med en sund økonomi, der sagtens vil kunne klare afdragene på et lån, måske ikke kan få et lån hos deres bank. Kreditforeningerne vil måske heller ikke (fuldt ud) give et lån, afhængig af, om boligen har den ”rigtige” beliggenhed m.m.
Men der er en mulighed for at sælge huset uden at bruge bank.
Start ud med denne tjek-liste:
- Er der udfordringer med at få ejendommens køb finansieret på traditionel vis via bank og kreditforening?
- Har køber en sund økonomi, jobs, et fornuftigt budget og fornuftige planer med ejendommen?
- Kan I blive enige om, hvor meget sælger skal låne køber og til hvilken rente og over hvilken årrække?
Kontakt os når I er ved at være i mål med jeres drøftelser, eller hvis du er i tvivl om noget. Du kan tage fat i advokat Michael Jørgensen.
Læs også meget mere i denne pjece.