​Monica S. Dalgaard, advokat

Jeg er startet som advokat hos Advokathuset Bliddal i begyndelsen af 2024, hvor jeg arbejder med bred vifte af spændende opgaver.  Jeg sætter en stor ære i at yde en god og nærværende service, hvor mennesket over for mig er i fokus.

​Fokusområder:

Jeg sidder med mange forskellige retsområder, herunder retssager, rådgivningssager, dødsbobehandling, arveret, testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter.  

Historik:

Efter jurastudiet slog jeg mine folder som jurist i HR ved Siemens Gamesa i Brande. Efter nogle år i en stor, privat koncern, skiftede jeg over til en stilling som fuldmægtig og HR-Partner ved Forsvarsministeriets personalestyrelse og Flyverkommandoen. Jeg kunne dog ikke slippe tanken om at blive advokat, og jeg søgte derfor til Spektrum Advokater, hvor jeg efter en fuldmægtigperiode på 3 år erhvervede mig titlen.

Herefter takkede jeg ja til en stilling som manager ved EY revisionspartnerselskab, men jeg savnede advokatbranchen og den nære kontakt med mennesker. I 2024 kunne jeg træde inden for hos Advokathuset Bliddal, hvor jeg er faldet godt til.

Drivkraft:

Jeg motiveres af teamwork og udvikling, hvor vi løfter i flok, og hvor det stærke sammenhold skaber grobund for eminent service til vores klienter. Derudover drives jeg af en spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor jeg kan få lov at bruge min faglige viden og imødekommende personlighed til at skabe de bedste resultater sammen med skønne kollegaer.

Fritidsinteresser:

Jeg bor til daglig i Kollund med min mand og to sønner. Vi har kastet os over et stort projekt i form af istandsættelse af et hus købt af et dødsbo, så vi er ikke i tvivl om hvad fritiden skal gå med. Jeg nyder at blive oplyst og tilegne mig ny viden ved at lytte til interessante podcasts og lydbøger. Når fritiden ikke går med huset, nyder jeg at holde kroppen og sindet i form. Generelt er jeg et meget socialt menneske og henter energi i samværet med familie, venner og kollegaer.

Mottoer:

Du misser 100 % af de skud, du ikke tager

Græsset er grønnere, hvor du vander det

Et smil er et af livets få gratis glæder

Monica S. Dalgaard

msd@paulex.dk

Din sag - vores sag

Kontaktoplysninger

Advokathuset Bliddal

CVR-/ApS-nr.: 29916462

Bredgade 20, 6920 Videbæk

Telefon: 97 17 22 44

E-mail: paulex@paulex.dk

Sikker mail: sikkermail@paulex.dk  

facebook-app-symbol-hvid   linkedin   instagram​​

TRUSTPILOT

Kontakt os

​Udfyld formularen herunder og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Vi bestræber os på at svare alle henvendelser hurtigst muligt og senest indenfor 24 timer i hverdagene. Hvis din henvendelse haster kan du ringe på 97 17 22 44.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt